CSR

CSR-profil

Det sociale og miljømæssige ansvar fylder meget hos Usisaat, og det har det gjort helt tilbage til virksomhedens grundlæggelse. Det betyder meget for os at støtte op om vores fælles natur og det sociale miljø ved at skabe og søsætte bæredygtige tiltag og arbejdspladser. Her på siden kan du læse mere om, hvilke områder og tiltag vi arbejder med, og som vi er stolte af at kunne stå inde for.

Hvilke værdier arbejder vi ud fra?

  • Vi har altid kunden i centrum.
  • Vi samarbejder om en sund arbejdsplads med glade medarbejdere.
  • Vi driver virksomhed med respekt for vores omgivelser.

Vil du kontaktes?



    CSR som en grundsten i vores virksomhed

    Lige siden Usisaat blev stiftet tilbage i 1973, har vi som virksomhed haft en meget bevidst holdning til både vores sociale og miljømæssige ansvar. Det gælder både internt i vores virksomhed og eksternt i forhold til vores omverden. Det har været med til at forme vores virksomhed, og det har en stor betydning for den virksomhed, som Usisaat er den dag i dag.

    Usisaat fungerer i dag som en aktiv del af lokalsamfundet, og vi har en meget visionær holdning til det lokale og globale miljø. I forbindelse hertil følger vi vores målsætning om, at 10% af vores medarbejdere er under uddannelse, i lære eller har praktikplads hos os.

    Vi måler på vores CSR

    For nogle år tilbage fik vi defineret en CSR-strategi, og det har hele tiden været vigtigt for os, at der er handling bag vores ord. For at sikre at vi gør en forskel i forhold til vores CSR, har vi derfor formuleret en CSR-strategi med målbare parametre. Hvert år foretager vi en rapportering, der blandt andet tager udgangspunkt i de målbare parametre, som vi har opstillet. Vi er desuden medlem af CSR Grønland, og vi har et stort fokus på CSR i vores 2020-plan.

    Vi opdaterer og tilpasser løbende vores CSR-strategi, så den matcher tiden, omgivelserne og understøtter vores forretningsmæssige mål. Vi vil nemlig gerne sikre os, at Usisaat skaber værdi for både samfundet, miljøet og vores kunder.